Det er ikke, før man sidder i situationen, at man opdager, hvor mange penge det rent faktisk koster at leve. Og hvor ufedt det er ikke at kunne handle ind, når der ikke er mere mad i huset...Jeg er blevet skrap til at få tingene til at række, ved hvor jeg kan spare (man behøver altså ikke børste tænder MED tandpasta to gange om dagen, hvis man alligevel ikke skal udenfor en dør, elektricitet koster, så lamper tændes kun, hvis her er gæster og varme! Ha, man kan da tage en ekstra trøje på i seng!) og hvilke varer, der holder længst. I dag har jeg for eksempel fået en banan til at række to måltider og da jeg ingen steder har skulle, jamen, så bruger jeg jo heller ingen energi, så to måltider må da være rigeligt!
Det føles så enormt sølle og det stresser mig, at det også begrænser mig socialt. For jeg er jo flyttet 100 km væk fra min omgangskreds, hvilket betyder, at noget så simpelt som en stener aften foran fjernsynet hos en veninde, koster mig i hvert fald 180 kr i transport.
Så Joachim B Olsen kan godt klappe i, for der er helt sikkert mennesker, der har det langt værre end mig.
Jeg får familien på besøg søndag både til eftermiddagskaffe og aftensmad. Hmm, hvordan får jeg dem til at tage maden med uden, at det virker alt for strengt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar