Når det der med mænd og kvinder går i vasken,inden det kunne nå at begynde, hvis skyld er det så?
Jeg sidder forvirret tilbage og ved ikke, hvordan vi kom der til, hvor der var en slutning uden nogensinde at have været en begyndelse. Misforståelser? Uklare meldinger? Den klassiske "mænd og kvinder tænker forskelligt"? Jeg kan tænke over det, indtil jeg sidder med en gigantisk hovedpine, som dunker i et væk og minder mig om, at jeg ikke er kommet frem til noget.
Jeg ville bare gerne vide, om det er mig, den er gal med, for så kan jeg måske undgå de samme fejltrin næste gang. Jeg udtrykte samme bekymring for en veninde. Hendes umiddelbare svar var, at hvis jeg skulle lægge så meget bånd på mig selv, mine følelser og reaktioner for at få det til at fungere, så var det ikke det værd og han ikke den rette. Se det er jo en fin pointe. Og da en eller anden parforholdsekspert udtalte noget i samme retning i en artikel i et dameblad, jamen så tager jeg den til mig. Hun er jo trods alt ekspert!
Men jeg er stadig skuffet og næste gang nok mere påpasselig med at kaste mig ud i at tage chancer.
Gilbert O'Sullivan "alone again"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar