So here I am.

Jeg har nu været soraner i fire dage. Eller tilflytter i fire dage. Jeg går ud fra, at der er regler for den slags, at de lokale, de indfødte ikke anerkender mig som soraner før jeg har boet i byen i en eller flere årrækker.
Pt sidde jeg hjemme i min stue, ja sgu, jeg har min egen stue! Det er jo en rigtig lejlighed, jeg har skaffet mig.
Alt er pakket ud og sat på plads. Jeg har vasket alt køkkengrej af og sat det på plads. Jeg har handlet madvarer ind og lagt dem på plads. Der er intet mere at ordne. Så nu er jeg tvunget til at begynde at leve det liv, som jeg planlagde, som jeg drømte skulle begynde, når jeg fik mit eget. Sagen er, at livet jo ikke bare begynder af sig selv. Jeg skal gøre noget aktivt for det. Ellers går det bare. Så i stedet for at vente på, at livet skal begynde, har jeg besluttet at leve det.
Men humbum, hvordan gør man nu det?
Som nævnt i tidligere indlæg er der en mand. Han har i lang tid været en hemmelig mand, en mand af mystik, men det skal være slut. Der er lavet en aftale om et møde i næste uge! Fileme!! Det er naturligvis med nerver og alle mulige og umulige undskyldninger for at slippe ud af det, at jeg glæder mig. Jeg glæder mig, for måske resulterer et lille uskyldigt møde i, at jeg ikke skal sidde alene i min nye lejlighed hver eneste aften fremover. Måske.
Det virker så fjollet, at to mennesker, som gerne vil dele livet med nogen, sidder i hver deres stue dag ud og dag ind, alene. For de kunne sidde sammen, dele livet med hinanden. Hvis bare de tog en chance. Mødet i næste uge er mig, der tager en chance.
Men! Da jeg jo ikke kan lægge alle mine æg i en kurv, så har jeg andre trix oppe i mit meget uldne ærme; jeg har allieret mig med en venindes mor, som bor rundt om hjørnet, og vi melder os til den lokale amatør scene, total skørt, men også sjovt. Og det vil give mig noget at foretage mig. I hvert fald hver torsdag aften.
(Argh! Bones og Hodgins er ved at dø!!)
Derudover er det min plan at observere forskelle og ligheder mellem land og by. Jeg har boet hele mit laaaange liv i den største by i vores lille land, så bylivet og de kuturelle normer, der følger med der, dem har jeg styr, jeg kan jo ikke andet. Landet derimod kender jeg intet til, hvilket gør mig oplagt til et sådan eksperiment. Hmm, måske jeg skulle kontakte DR og sælge ideen til dem....Hey! -hold øje med mig på DR2!
Indtil da, så bliver det her på kanalen, at du kan følge bymusen på landet. Mon alle fordommene bliver bekræftet? Spændende!